Ind- og udmeldelse

Indmeldelse i Folkekirken

Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. Når man bliver døbt i folkekirken, bliver man samtidig medlem af folkekirken. Alle kan blive døbt i folkekirken, uanset alder.

For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om dåb eller indmeldelse i folkekirken, men unge, der er fyldt 15 år, skal selv give deres samtykke til dåb eller indmeldelse.

Er man døbt i et andet kristent trossamfund, kan man blive medlem af folkekirken på følgende måder:

Hvis man her i landet er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund end folkekirken, kan man blive medlem ved at henvende sig til kirkekontoret eller en præst i det sogn, hvor man bor, for at få sit medlemskab registreret i kirkebogen. Præsten kan ikke afslå en anmodning om at blive registreret som medlem, hvis man kan dokumentere, at man er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund i Danmark. 

Hvis man er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver man - uanset statsborgerskab - medlem af folkekirken ved at tage ophold i Danmark, med mindre man selv skriftligt meddeler, at man ikke vil være medlem. På folkeregistrets indrejse-blanket er der en rubrik, hvor man kan markere "ja" eller "nej" til medlemskab af folkekirken. Medlemskabet af folkekirken træder automatisk i kraft, hvis man, ikke senest seks måneder efter at være tilmeldt folkeregistret, har meddelt til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man bor, at man ikke vil være medlem. Hvis man på et senere tidspunkt meddeler, at man ikke ønsker at være medlem, bliver det betragtet som en udmeldelse. Hvis man ved flytningen til Danmark har meddelt, at man ikke ønsker at være medlem af folkekirken, kan man på et senere tidspunkt blive optaget som medlem ved at henvende sig til en præst i folkekirken.

Hvis man er døbt i et kristent trossamfund, som ikke er evangelisk-luthersk, kan man blive optaget ved at henvende sig til en præst i folkekirken. Man kan kun blive optaget, hvis man bor i Danmark, men man behøver ikke være dansk statsborger. Præsten skal vurdere om man har så meget kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen om at blive optaget kan tages som udtryk for et alvorligt ønske om at tilhøre folkekirken. Hvis man er døbt i et trossamfund, der ikke er evangelisk-luthersk, men alligevel som mindreårig er blevet opdraget i folkekirkens tro, anses man som følge af denne opdragelse for at være blevet medlem af folkekirken, og man kan få sit medlemskab af folkekirken registreret i kirkebogen og CPR-registret ved at henvende sig til en præst i folkekirken.

Som medlem af folkekirken betaler man kirkeskat, som er et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst. Den opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.

 

Udmeldelse af Folkekirken

Ønsker man at melde sig ud af folkekirken, skal man henvende sig til den kirkebogsførende sognepræst eller til kordegnen på kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Man kan tage personlig kontakt, møde op på kontoret eller ringe, eller man kan henvende sig skriftligt. Præsten eller kordegnen skal bruge oplysninger fra ens fødsels- og dåbsattest, dato for og stedet for fødsel og dåb. Man skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert at sende sit CPR-nummer via en ukrypteret mailforbindelse, i tilfælde af at man henvender sig skriftligt.

Er man under 18 år, skal den, der har forældremyndigheden, træffe beslutningen, men er man 15 år og derover, skal man selv give samtykke.

Præsten eller kordegnen registrerer udmeldelsen i kirkebogen, og herefter bliver den automatisk registreret i CPR-registret. Efterfølgende får man en ny fødsels- og dåbsattest, hvoraf det fremgår, at man er udmeldt, og hvornår man er udtrådt af folkekirken.

Efter man er udtrådt, skal man ikke længere betale kirkeskat. Skulle det alligevel ske, at kirkeskatten fremgår af ens forskudsopgørelse, skal man henvende sig til SKAT, som vil rette fejlen.

Det koster ikke noget at melde sig ud af folkekirken.

Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive viet i kirken, hvis ens kommende ægtefælle er medlem. Man kan også få sit barn døbt i folkekirken, selvom man ikke selv er medlem.

Ved begravelse og bisættelse er det præstens pligt at respektere afdødes udmeldelse, som et udtryk for at afdøde ikke ønsker en kirkelig handling, uanset hvad afdødes pårørende måtte ønske. Derfor kan det være en god idé at oplyse sine pårørende om ens beslutning og ønsker vedrørende en højtidelighed i forbindelse med ens bortgang. Det er nemlig familiens ansvar at stå for en eventuel højtidelighed, og her kan man gøre brug af bedemandens erfaringer.

Man skal være opmærksom på, at et gravsted er dyrere for ikke-medlemmer, da kirkegårdsdriften delvist finansieres af kirkeskatten.